http://assets.natgeotv.com/Shows/8753.jpg

HOLDET BAG DYRENES STORE VANDRING

ANDY B. CASAGRANDE IV
Cameraman
Andys store interesse for naturen har ført ham til mange forskellige steder rundt om i verden. Den megen erfaring har gjort ham til en garvet producer, kameramand og filmskaber, som har fanget nogle af klodens mest fascinerende skabninger på film. Således har han bl.a. filmet kongkobraer i Indien, løver i Tanzania, bavianer i Sydafrika og store hvide hajer. På trods af den megen rejseaktivitet er det også lykkedes ham at opnå flotte akademiske resultater i forbindelse med studierne i biologi og psykologi ved California State University, Long Beach. Andy fortæller medrivende om bl.a. zebraer og den store hvide haj og har strukket sig langt for at få de helt rigtige billeder i kassen. I forbindelse med optagelserne af en stor hvid haj smuttede han fx ud af filmburet i vandet for at kunne bevæge sig mere frit. Pludselig indså han, at der tre hajer mere, end den han filmede og faktisk var omringet af fire hajer. Vi følger også Andy, som igennem næsten en måned filmede en gepardmor, der forfulgte en flok zebraer for at skaffe mad til sine unger.

MARTIN Dohrn
<strong> Kameramand </ strong>
Martin Dohrn en prisvindende fotograf og producer med næsten 25 år bag kameraet. Martin har ikke kun været involveret i en lang række af naturprogrammer, men har også lavet spillefilm, musikvideoer og reklamefilm i sit hjemland England. Han har været nomineret til både en BAFTA og en Emmy, hvilket har været medvirkende til at gøre Martin til en yderst efterspurgt kameramand. I forbindelse med Dyrenes store vandring har Martin bl.a. filmet hærmyrer og var hovedfotograf, da billederne af monarksommerfuglene skulle i kassen.

<strong>JOHN FRYXELL</strong>
<strong> videnskabelig rådgiver </ strong>
Dr. John Fryxell er professor i biologi og zoologi på universitetet i Guelph, Ontario i Canada og har specialiseret sig i matematisk økologi. Det betyder, at hans forskning har fokus på virkningerne af adfærdsmæssige beslutninger blandt landpattedyr. Således forsker han bl.a. i populationsdynamik og sociale strukturer blandt pattedyr. Han har bl.a. studeret gnuer og gazeller i Tanzania, hvor han har kombineret data fra forsøg med langsigtede observationsdata i bestræbelserne på at forstå dyrenes bevægelser og adfærd. I Dyrenes store vandring får vi bl.a. indblik i, hvordan Dr. Fryxell anvender matematiske modeller til forstå gnuernes rejsemønstre.

<strong>SIR IAIN DOUGLAS-HAMILTON</strong>
<strong>Scientific Adviser</strong>
Sir Iain har studeret elefanternes rejsemønstre og adfærd i mere end 40 år og grundlagde Save the Elephants i 1993. Han er forfatter til "Among the Elephants" og "Battle for Elephants," og er kendt verden over for sit engagement i arten. Han har bidraget til den videnskabelige forskning på verdensplan og har både en M.A. og en Ph.D. i zoologi fra Oriel College i Oxford, England. Sir Iain er med i afsnittet Videnskaben bag dyrenes store vandring, og filmholdet er ham taknemmelig for hans bidrag til afsnittet, der bl.a ser på mali-elefanternes vandring.

<strong> DAVID Hamlin </ strong>
<strong> Senior Producer, National Geographic Television </ strong>
Emmy-vindende producer David Hamlin bragte årtiers erfaring på tværs af kontinenter med sig i forbindelse med sin medvirken i Dyrens store vandring, hvor han var ansvarlig for al produktion og redaktionelt arbejde. Han har tidligere arbejdet på National Geographic Explorer serien, som han vandt en Emmy for. David har også produceret andre naturvidenskabelig og historiske serier for National Geographic Television, herunder Ekspedition Journal. David begyndte sin karriere som skolelærer, inden han sprang ud som manuskriptforfatter på "Sesame Street", mens han stadig gik på universitetet i Dartmouth.

<strong> Dereck og Beverly Joubert </ strong>
<strong> National Geographic Explorers-in-Residence, filmskaber, miljøforkæmper </ strong>
De anmelderroste filmskabere Dereck og Beverly Joubert har arbejdet sammen på en række banebrydende dyrefilm, hvoraf flere har været vist på National Geographic Channel. Deres arbejde for National Geographic omfatter bl.a. Emmy-vindende Eternal Enemies: Lions and Hyenas, Journey to the Forgotten River and Elephant, the popular Zebras: Patterns in the Grass, The Stolen River and The Long Night of the Lion. Reflections on Elephants vandt to Emmy-priser, bl.a. for fremragende lydoptagelser. I 1985 etablerede makkerparret deres eget succesfulde produktionsselskab, Wildlife Films Botswana i Kasane, Botswana, i hvilket regi de har lavet flere lovpriste film, der er kendetegnet ved spektakulære nærbilleder og overbevisende lydoptagelser. Samtidig viser filmene dyb indsigt i dyrenes adfærd og interaktion med omgivelserne. Relentless Enemies og den dramatiske Emmy-vindende film Eye of the Leopard er blandt de nyere produktioner, hvor de i sidstnævnte følger en leopardunge fra fødsel til afskeden med sin mor mere end tre år efter. I Dyrenes store vandring fortæller de om zebraens rejse, som det er lykkedes dem at skildre med flere sjældne og unikke optagelser.

<strong> BOB POOLE </ strong>
<strong> Kameramand </ strong>
Bob Poole voksede op i Østafrika, hvor hans far var leder af fredskorpset (Peace Corps) og senere direktør for African Wildlife Foundation. Det var gennem forældrene at Bob lærte at påskønne naturen og udviklede en eventyrlyst, der senere fik ham til at vælge uddannelse og karriere inden for dette område. Bob har specialiseret sig at tage billeder fra luften og har selv udviklet forskellige redskaber til det formål. I løbet af de sidste 16 år har Bob rejst verden rundt som fotograf og har været med til at dokumenterer videnskabeligt arbejde og naturfænomener. Det er blevet til flere film for National Geographic og andre kanaler. I Dyrenes store vandring ser vi, hvad der kom ud af det, da Bob fulgte gnuerne tværs over Serengeti. Der udover blev det også til nogle fantastiske optagelser af bl.a. mali-elefanter og kobe-antiloper. Bob er også med i programmet, der går bag om serien, hvor han beskriver det han med egne ord kalder "det vildeste, jeg nogensinde har set i mit liv" - en over 30 meter høj
sandstorm, der bevægede sig med næsten 100 km i timen og fik himlen stil at skifte farve fra gul, så rød og så sort midt på dagen. Bob gik naturligvis helt tæt på dette naturfænome, hvilket der kom nogle bemærkelsesværdige optagelser ud af.

<strong>
NEIL Rettig </ strong>
<strong> Kameramand </ strong>
Den Emmy-vindende fotograf Neil Rettig er en filmskaber, der begyndte sin karriere i midten af 1970'erne efter afslutningen på sin uddannelse fra Chicago Academy of Fine Arts. I løbet af de seneste tre årtier har Neil været indblandet i produktionen af hundredvis af film, herunder IMAX produktioner, National Geographic programmer og dokumentarfilm. Neil har gennem årene årene udviklet en stor viden om rovfulge, som han har studeret i deres naturlige omgivelser. Hans arbejde på dette område har haft afgørende betydning for beskyttelsen af mange truede arter og bevarelsen af økosystemer, hvor fuglene kan yngle.
Neils innovative filmarbejde i bl.a. tropiske regnskove gjorde ham til en central figur i forbindelse med optagelserne til Dyrenes store vandring. Ud over sine styrker på de tekniske og naturhistoriske områder er Neil kendt for sin kreative sans og kunstneriske kompositioner.

<strong>CHIP TAYLOR</strong>
<strong> videnskabelig rådgiver </ strong>
Orley R. "Chip" Taylor er grundlægger af og direktør for Monarch Watch og er også professor ved Department of Ecology and Evolutionary Biology på universitetet i Kansas i Lawrence. Chip er uddannet i insekter og har udgivet en række artikler om bl.a. reproduktiv biologi, populationsdynamik, plantedemografi og bestøvning. Fra 1974 til 1992 studerede han afrikanske honningbier ("killer bees") i Fransk Guyana, Venezuela og Mexico. I 1992 grundlage Taylor Monarch Watch, som går ud på at uddanne og forske med henblik på at bevare monarksommerfuglen. I løbet af de seneste 18 år har Monarch Watch med hjælp fra frivillige mærket flere monarksommerfugle i forbindelse efterårets træk. Projektet har resulteret i helt ny indsigt på området.

<strong> MARTIN WIKELSKI </ strong>
<strong> Videnskabelig konsulent </ strong>
Martin Wikelski er direktør for the Max Planck Institute og professor ved Konstanz University i Konstanz, Tyskland. Han er også lektor ved Princeton University, institutet for økologi og evolutionær biologi. Martin er tysker og modtog en kandidatgrad fra Ludwid-Maximilian universitetet i München og en Ph.D. fra universitetet i Bielefeld i Tyskland. Martin er tilknyttet Charles Darwin Research Foundation og har studeret naturtyper på fem forkskellige kontinenter og diverse stillehavs- og atlanterhavsøer. I øjeblikket forsker han i fremtidens teknologi inden for mærkning af dyr med henblik på at skaffe ny viden om bl.a. sangfugles navigering. I Dyrenes store vandring ser man bl.a., hvordan han sammen med Chip Taylor mærker en monarksommerfugl med et sporingssystem, som han selv var med til at udvikle.

<strong>RORY WILSON</strong>
<strong> Videnskabelig konsulent </ strong>
Rory Wilson er i øjeblikket formand for akvatisk biologi ved Institut for Environmental Sustainability (bæredygtigt miljø) ved University of Wales Swansea i Storbritannien. Han er ekspert i økologi med fokus på fouragering samt fysiologi og adfærd blandt en række dyrearter. Han er i øjeblikket involveret i videreudviklingen af "Daily Diary", som er en mini-enhed, der har været fastgjrot til vilde dyr, bl.a. albatrosser, hajer, pingviner, grævlinger og skildpadder med henblik på at registrere bevægelser, adfærd, energiforbrug og deres reaktioner på de miljømæssige påvirkninger, som de bliver udsat for. I Dyrenes store vandring bliver Wilsons "Daily Diary" bl.a. brugt i bestræbelserne på at afdække søelefanternes rejsemønstre i et samarbejde med Dr. Flavio Quintana. Dr. Wilson har været videnskabelig konsulent på hele serien. </ P> 

ANNONCE

BILLEDER

VIDEOKLIP