Manddomsprøven

Manddomsprøven

Beskrivelse

Overlevelsesekspert Hazen Audel slutter sig til stammer i regnskovene i Ecuador, Kalahari-ørkenen i Namibia, en fjerntliggende ø i Stillehavet, bjergene i Vestmongoliet, den frosne arktiske del af Canada og i Kenya for at lære af disse stammers måde at overleve på.

Episoder

Sæson 1
  • Regnskovens mestre

    +

    Overleveren Hazen Audel lærer at overleve som huaoranierne i Ecuadors Amazonas. Hazen bliver oplært af en stamme i regnskoven og må lære at jage og samle føde for at overleve i den tætbevoksede skov. Først herefter får han lov til at komme med stammen på en jagtekspedition i regnskoven. Bevæbnede med spyd og pusterør tager huaoranierne Hazen med ud på hans livs jagt, hvor der fanges aber og navlesvin, der fungerer som mad til familierne derhjemme.

  • Ørkenjægere

    +

    Overleveren Hazen Audel bliver oplært af San-folket i Namibia, i håb om at komme med på et firemandshold, der skal på jagt i Kalahari-ørkenen. I ørkenen bor det legendariske San-folk, nogle af verdens bedste jægere. Hazen lærer at jage nogle af Afrikas største dyr med spyd og spydspidser dyppet i gift og oplever ørkenens ekstreme temperaturer, alt imens der deles sovepose med giftige skorpioner, og man må tage flugten fra vrede elefanter.

  • Solomon hajjægere

    +

    Overleveren Hazen Audel tager med nogle af verdens bedste fiskere ud på en fjern ø i Stillehavet. Han må bevise sit værd i en række udfordringer for at afgøre, om han er modig og dygtig nok til at kunne fange en haj fra en kano. Hazen er isoleret på den billedsmukke ø med sandstrande og krystalklart vand, men området er svært at overleve i, og han må tillære sig de nødvendige teknikker.

  • Blodskrigere

    +

    Overleveren Hazen Audel rejser til det nordlige Kenya for at lære fra Samburu, en standhaftig stamme kendt for deres farverige smykker. Deres territorium er plaget af tørke og farlige dyr, men stammens kvæg er essentielle for dens overlevelse, fordi de lever af både mælk og blod fra køerne. For at blive accepteret af stammen får Hazen til opgave at holde liv i de vigtige kreaturer. Han kæmper mod tørst og udmattelse, men graver brønde, vandrer og finder nye græsmarker og beskytter dyrene.

  • Ørnedræbere

    +

    Kazakhs i Mongoliet tester overleveren Hazen Audel, da han forsøger at overleve i ekstreme temperaturer og jager med kongeørne. Før han tager ud i Atlasbjergene på en vildhest, må Hazen træne og få en tæt forbindelse til sin ugle, så jagten bliver en succes.

  • Arktisk udholdenhed

    +

    På et af de mest ekstreme og tilfrosne steder på jorden forsøger overleveren Hazen Audel at tillære sig de færdigheder, som har gjort inuitterne i stand til at overleve i Canadas Arktis gennem tusindvis af år. Mens han kæmper med de iskolde temperaturer, må han også styre en hundeslæde og bygge igloer, før han får lov til at komme med en inuitjæger, der skal høste muslinger under havisen.