Terningspil, dans og virtuelle familiemiddage var noget af det, der hjalp de seks medlemmer af HI-SEAS-projektet med at holde 12 måneders isolationen på en vulkan ud.
Sheyna Gifford løfter en håndfuld rødlig grus, begraver næsen dybt i det og siger: “Der er nu ingen planet som vores egen. ”
Gifford, der er fysiker og journalist, har netop afsluttet et års simuleret ophold på Mars, hvor hun og fem andre har tilbragt al deres tid i en toetagers kuppel, placeret 2.500 meter over havet, på vulkanen Mauna Loa på Hawaii. Dette har været fjerde trin af projektet Hawaii Space Exploration Analog and Simulation, også kaldet HI-SEAS.
Søndag 28. august var første gang siden august sidste år, at mandskabet forlod Mars-på-Jorden uden rumdragter. I 365 og en halv dag har de været sammen 24 timer i døgnet uden adgang til en telefon og uden besøg fra venner.
Det har været et langt år i total isolation og nu skal Sheyna og de andre til igen at vænne sig til den virkelige verden, journalisternes spørgsmål og al den opmærksomhed projektet har fået. Men det vil Sheyna ikke tænke på endnu. Lige nu vil hun bare nyde den friske luft for første gang i et år.
Socialt eksperiment
Besætningen er ikke de første, der har boet på Hawaiis version af ”Mars”, men dem, der har været her længst. Tidligere simuleringer i projektet, der er finansieret af NASA, har varet mellem fire og otte måneder. De næste to forsøg – planlagt til 2017 og 2018, vil begge vare i otte måneder. Også her lyder opgaven på at forsøge at overleve i en solcelledrevet, uisoleret kuppel, udstyret med det man ville finde i en rigtig beboelse på Mars - et liv med komposttoiletter, frysetørret mad, begrænset medicinsk udstyr og 20 minutters forsinkelse når der skulle kommunikeres med folk udenfor kuplen. Kedsomhed har dog været den største udfordring - underholdningen bestod primært af Yatzy og lidt modvillig salsadans.
For at få så nøjagtige resultater som muligt af eksperimentet, kræver det at miljøet er så autentisk som muligt. Projektet har dog ikke fuldstændigt kunne simulere, hvordan det er at bo på Mars – Jordens tyngdekraft er nemlig ikke lige sådan at fjerne.
Projekter som HI-SEAS kan hjælpe forskere med at forstå gruppedynamikken i forbindelse med en rumrejse. Hvad gør en besætning særligt effektiv? Hvornår og hvorfor begynder ting at gå galt? Hvad er den psykologiske effekt af at være væk fra venner og familie? Hvordan kan man træne besætningen i at takle et stressende miljø?
“Det vi ved indtil videre, er at der ikke findes en magisk formel til at forhindre konflikter, men det handler om, hvordan du håndterer og responderer på det, der sker. Ikke bare som individer, men som gruppe. ”, siger projektets ledende forsker Kim Binsted.
Simulation i simulationen
To af besætningsmedlemmerne oplevede desværre dødsfald i deres familier, mens de var i kuplen. Andre gik glip af bryllupper og fødsler, og alle gik de glip af højtiderne.
For at mindske isolationen havde man sat et Virtual reality miljø op i kuplen, så mandskabet ved hjælp af 30 forskellige simulationer kunne ”forlade” kuplen af og til. De kunne f.eks. også få tilsendt en indspillet VR-version af en Thanksgiving-middag hos familien, så de kunne have følelsen af at være med selv.
Pointen er at se om VR kan hjælpe til at skabe et tilhørsforhold og fjerne den stress, der opstår når man er isoleret på opgave i verdensrummet. Selv om man først lige er begyndt at se på alle data de har fået fra det seneste år, ser rapporterne fra det første halvår positive ud.
Det er ingen tvivl om at det er fysisk krævende at rejse i rummet. At leve på Mars uden ilt, mangel på vand på overfladen og giftig atmosfære, bliver svært for selv de mest erfarne astronauter. Men selve rumrejsen er også mentalt krævende, ikke mindste fordi det er et konstant pres at være menneskehedens kosmonautiske ambassadører.
